FÆLLES KONTO-INDSTILLINGER

Hvordan slår vi auto-tagging til og fra?

Automatisk tagging er som standard slået til, og kun en administrator kan slå det fra.

  1. Gå til Indstillinger
  2. Vælg “Generelt” i Admin-menuen
  3. Find “Billede auto-tagging” for at tilføje eller fjerne fluebenet
  4. Klik på “Gem”

Hvordan indstiller vi mulighederne for deling af links?

En administrator kan definere, hvor længe brugernes delte links må være aktive, og om brugere må kunne tillade upload fra eksterne eller ej.

  1. Gå til Indstillinger
  2. Vælg “Generelt” i Admin-menuen
  3. Under “Delte links” øverst på siden vælges de delingsmuligheder, der skal være tilgængelige for jeres brugere
  4. Klik på “Gem”

Hvilke browsere understøtter Skyfish?

Vi understøtter følgende browsere:

  • Safari 10+
  • Microsoft Edge
  • Firefox (seneste to versioner)
  • Chrome (seneste to versioner)

Beholder Skyfish en backup af vores filer?

Nej, Skyfish gemmer ikke en sikkerhedskopi af dine filer.

Når du flytter en fil eller en mappe til papirkurven, har du 30 dage til at kunne gendanne den – medmindre, naturligvis, at du sletter den fra papirkurven med det samme.

Data, der har ligget i papirkurven i 30 dage, slettes herefter.

Hvad sker der med vores filer, hvis vi opsiger aftalen?

Den dag jeres aftale udløber, vil I ikke  længere kunne logge på Skyfish. 30 dage senere vil kontoen blive slettet, inklusive alle filer og personlige data. Herefter er det umuligt at gendanne filer.