PUBLIC MEDIA GALLERY
Hvad er et Public Media Gallery??
Public Media Gallery ligner umiddelbart en helt almindelig mappe – men den er så meget mere! Med enkle værktøjer kan indholdet af denne mappe nemt sættes op i et professionelt mediegalleri. Det gør den idéel, når du skal præsentere dine billeder for pressen, samarbejdspartnere, kunder eller andre, du vil dele dine filer med.
Tilføj og fjern filer fra mappen, som du ville gøre i en hvilken som helst mappe.
I mediegalleriet, vil indholdet af mappen blive vist under jeres valgte forsidebillede, samt jeres logo og tekst.
Hver undermappe kan få sin egen illustration og beskrivende tekst øverst på siden, og de klassiske mappeikoner kan få en hvilken som helst farve eller helt udskiftes med flotte billeder, der repræsenterer mappernes indhold.
Jeres Public Media Gallery deles via en URL, som kan indsættes på jeres hjemmeside, i e-mails, eller hvor I vil guide jeres målgruppe hen til jeres billeder.
Filerne i jeres Public Media Gallery vil ligge online, synlige for alle. Brug det derfor kun til billeder, som må være offentlig tilgængelige.
Klik her for eksempler på forskellige mediegallerier og bliv inspireret, før I laver jeres egen.
Hvordan kommer vi i gang med vores mediegalleri?
Jeres mediegalleri kan kun startes op af en administrator. Herefter kan brugere med mapperettigheden “Rediger & Upload” ligeledes administrere indholdet af Public-mappen.
Hvis andre brugere skal have adgang til filerne i Public-mappen i Skyfish, skal mappen deles med dem – ligesom det gælder for enhver anden mappe.
- Klik på dit navn øverst til højre og vælg Indstillinger
- Vælg “Public Page” i menuen til venstre
- Vælg et godt navn til jeres mediegalleri. Navnet vil blive en del af URL’en og dermed være synligt for alle, der besøger siden
- Under Skyfish Drev finder du nu Public Media Gallery, hvor du kan se URL’en øverst til venstre
- Klik på “Rediger layout” for at begynde tilpasningen galleriet
Hvor finder jeg mediegalleriets URL?
Åbn Public Media Gallery. Du finder mediegalleriets URL lige ovenover mapperne, i venstre side.
Hvordan omdøber jeg mediegalleriets URL?
Du kan kun omdøbe URL’en for undermapper i dit mediegalleri, ikke den primære URL.
Hvis du ønsker at omdøbe den primære URL’en, beder vi dig sende en e-mail til info@skyfish.com. Skriv venligst både det gamle og det nye navn for at undgå misforståelser.
Omdøb en undermappe:
- Åbn mappen “Public” Public Media Gallery
- Klik på “Rediger layout” øverst til højre
- Skift URL’en
- Klik på “Gem ændringer”
Hvordan ændrer jeg mappernes udseende i mediegalleriet?
Du kan enten give mapperne en anden farve, eller du kan vælge et billede som forside af den enkelte mappe og derved få et mere professionelt udtryk.
Skift mappefarve:
- Åbn Public Media Gallery
- Klik på “Rediger layout” øverst til højre
- Klik på farvevalgsknappen øverst i menuen for at vælge en anden farve
- Klik på “Gem ændringer”
Vælg et billede som mappeforside:
- Gå til den relevante undermappe ii Public Media Gallery
- Markér et billede
- Klik på “Vælg til mappeforsidee” i menuen øverst (eller ved at højreklikke på billedet)
Billedet, du vil bruge som mappeforside, skal være i mappen, for at du kan vælge det. Hvis du senere flytter filen fra mappen, vil det fortsætte med at være forsidebillede, men hvis du sletter det, vil forsidebilledet blive erstattet af et mappeikon.
Hvordan fjerner jeg en mappes forsidebillede?
Mappens forsidebillede vil blive fjernet, når det anvendte billede lægges i papirkurven. Alle kopier af billedet skal også lægges i papirkurven.
Hvis du vil beholde billedet, kan du blot gendanne det fra papirkurven og lægge det i den ønskede mappe.
Alternativt kan du erstatte mappens forsidebillede med et andet billede.
Kan man downloade flere filer på én gang?
Jeres administrator(er) afgør, om det skal være muligt at downloade en hel mappe fra Public Media Gallery. Ellers skal filerne downloades én efter én.
- Gå til Indstillinger
- Vælg “Generelt” i Admin-menuen
- Rul ned til “Public page”
- Tilføj eller fjern fluebenet for “Tillad, at besøgende kan downloade mapper og filer fra dit galleri som en .zip-fil”
Kan jeg lægge download-noter på offentlige filer?
Ja, download-noterne virker helt som du kender dem i andre mapper.
Læs mere om download-noter under “Hvordan deler vi vigtig information om en fil”.
Hvor kan jeg ændre søge- og sorteringsmulighederne i mediegalleriet?
Kun en administrator kan redigere søge- og sorteringsmulighederne i mediegalleriet:
- Gå til Indstillinger
- Vælg “Generelt” i Admin-menuen
- Scroll ned til “Public page”
- Type af søgning: Vælg mellem Standard, Bred eller Eksakt
Standard sortering: vælg Dato tilføjet, Kameradato eller Navn – faldende eller Stigende
Hvorfor kan jeg ikke downloade en hel mappe fra mediegalleriet?
Dette er en funktion, der kan slåes til og fra af jeres administrator. Dette gøres under Indstillinger > Generelt i Admin-menuen.